Jf. Politiken har Trafikstyrelsen nu godkendt IC4-togene til “blandet trafik uden passagerer”. Jeg antager det betyder, at vi snart kan se dem drøne mellem Ã…rhus og Aalborg, mens de tester, at alt er sikkert og godt nok til passagererne. Hermed kommer vi et lille skridt nærmere en endelig godkendelse af IC4-togene, sÃ¥ vi kan fÃ¥ glæden af at drøne rundt i dem. Skønt.
DSB har en hel sektion om IC4-toget, og det ser faktisk rigtig pænt ud. Bordene ser ud til at blive en smule større (de skal vel følge med størrelsen på de bærbare, der skal stå på dem :)), sæderne ser mere behagelige ud (dog ikke oplagte til de, der lægger sig på tværs af to og sover, hvilket sådan set kun glæder mig) og designet er pænt. Jeg glæder mig til første tur, specielt fordi DSB efter sigende installerer WiFi i disse togsæt.
Monthly Archive for February, 2007
Nogen af jer har mÃ¥ske bemærket den lille, gule prik, der nogen gange er ved siden af “Kan være reserveret”-skiltet i IC-togene. Efter at have overhørt en samtale mellem en togfører og en passager, kan jeg nu afsløre formÃ¥let. Breaking news og sÃ¥ videre.
Prikken bruges til at identificere, om en plads er reserveret pÃ¥ et senere tidspunkt pÃ¥ strækningen. Kører toget f.eks. fra København til Ã…rhus, og er pladsen reserveret fra Høje Taastrup, vil der, indtil Høje Taastrup stÃ¥ “Kan være reserveret”, suppleret med den famøse, gule prik, over pladsen. Først i Høje Taastrup skifter teksten og viser den reelle reservation.
SÃ¥ vidt jeg kunne forstÃ¥ pÃ¥ togføreren, sÃ¥ er dette ny praksis – og en irriterende praksis, efter min mening. Jeg kan lige sÃ¥ godt sætte mig pÃ¥ en plads, der først er reserveret fra Fredericia, nÃ¥r jeg nu skal af i Odense, men prikken fortæller mig jo ikke hvorfra pladsen er reserveret – det kan være Høje Taastrup, hvilket betyder, at jeg skal finde mig en anden plads nÃ¥r den retmæssige “ejer” stiger pÃ¥, eller det kan være Vejle, hvilket giver min musculus gluteus maximus (den store muskel pÃ¥ ballen, har jeg lært – hvem siger det ikke er nyttigt at date en medicinstuderende?!) hvile pÃ¥ hele turen.
Jeg undres, så nu har jeg skrevet en e-mail til DSB. Hvis det går som det plejer, får jeg nok svar i april. Har jeg nævnt, at det er en ting ved DSB, som rent faktisk irriterer mig? De er møg-langsomme til at besvare e-mails. Nå, nok om det, jeg vender tilbage når DSB svarer.
Medierne er nu ogsÃ¥ ude med kritik af DSB’s rejsetidsgaranti – Ekstra Bladet, Politiken og epn.dk har i dag artikler om rejsetidsgarantien, hvor de kommer omkring ca. samme problematik, som jeg nævnte i begyndelsen af januar, nemlig at udregningsmetoden ikke ligefrem er rimelig overfor pendlerne. Problemet har, jvf. Claus Jørgensen fra ForbrugerrÃ¥det, været vendt da rejsetidsgarantiens bestemmelser blev forhandlet før indførslen af denne. Hvorfor DSB ikke har accepteret problemet dengang, kan man kun undre sig over.
Artiklerne nævner desuden, at kun 5% af pendlerne er tilmeldt rejsetidsgarantiordningen. Ã…rsagen siges at være udregningsmetoderne for kompensationen, der ikke er gennemskuelige. Jeg har dog svært ved at forstÃ¥ personer, der mener det er Ã¥rsag til ikke at tilmelde sig. Beregningen foregÃ¥r jo fuldstændig automatisk, sÃ¥ man behøver ikke forstÃ¥ systemet for alligevel at fÃ¥ kompensation. Den del af det har DSB nu gjort udmærket. 🙂
Normalt skal der meget til at irritere mig, når jeg rejser i tog. Få ting bringer dog mit pis i kog, herunder personer, der taler i en hvilke-kupé, forældre, der ikke har styr på deres børn, og personer, der optager 3/4 af benpladsen. Jeg er ca. 185 cm høj, så ca. halvdelen af benpladsen under bordet i et IC3-tog er ca. hvad jeg har brug for for at sidde behageligt.
Netop nu sidder jeg overfor en ung mand, der har sovet siden afgangen fra Odense. Fred med det, det skal han have lov til, men når han optager mere end halvdelen af benpladsen, så irriteres jeg en smule. Jeg har derfor siddet ganske diskret og prøvet at sparke let til hans ben i håbet om, at det kunne vække ham. Intet virker. Jeg er naturligvis dybt konfliktsky, så det med rent faktisk at prikke til ham og bede ham trække benene til sig, ligger langt over hvad jeg formår. Jeg må derfor stilles tilfreds med glæden over de blå mærker han vil opdage senere i aften og undre sig over. Mmmmmm.