Forsinkelser i luften

Der kan siges meget godt og en del dÃ¥rligt om DSB – jeg foretrækker den positive tilgangsvinkel, sÃ¥ jeg vil sige noget godt om deres forsinkelser. De gør det med stil!

Til daglig er der normalt max 20 minutters forsinkelser pÃ¥ de i alt ca. 2½ timer jeg tilbringer i toget, men nÃ¥r der sÃ¥ endelig er “rigtige” forsinkelser, sÃ¥ er vi dælme ogsÃ¥ forsinkede. Jeg sidder netop nu i toget fra Odense St (afgang 8:06) til København H (ankomst ca. 9:25) – vi holder mellem Dybbølsbro St og København H, og klokken er 10:44. Der har Ã¥benbart været problemer med et sporskifte ved Hvidovre, hvilket har givet kæmpe tog-kø mellem Høje Taastrup og København H. Faktisk har turen mellem disse to stationer taget næsten lige sÃ¥ lang tid som turen fra Odense til Høje Taastrup. Heldigvis sker det sÃ¥ sjældent, sÃ¥ det ikke rigtig kan gÃ¥ mig pÃ¥ – og sÃ¥ er det jo godt med en forstÃ¥ende arbejdsplads.

Dog mÃ¥ man sige, at forsinkelser helt klart fremmer den hyggelige stemning i toget – jeg fik talt med en ældre herre, der i en alder af 85 var ved at anskaffe sig sin første computer (imponerende! Min mormor var jo en sand vÃ¥runge, da hun fik sin første computer i en alder af 75), og da vi ankom til København H, hjalp jeg en ung mor med at nÃ¥ toget til Kastrup, sÃ¥ de kunne nÃ¥ flyet. Herligt. 🙂

0 Responses to “Forsinkelser i luften”


Comments are currently closed.